I det forløbne afsnit gennemgik jeg vigtigheden i vedholdenhed og dét at lave en mindre men gunstig livsstilsændringer. I dette blogindlæg vil jeg gennemgå et perspektiv på resultater i forlængelse til vedholdenhed samt et redskab, som du kan bruge, allerede efter du har læst denne blog.
Hvor kommer dine resultater fra?
Her kan det være relevante at kigge på 80/20 princippet også kaldt Pareto Princippet. Princippet siger, at majoriteten (altså 80%) af dine resultater, kommer fra minoriteten (altså 20%) af din indsats. Det kan derfor være relevant at gøre få fundamentale ting, men gøre dem godt og effektivt. (The art of lifting, Greg Nucles)
Et eksempel heraf kan være at spise 600 gram grønt om dagen og træne 2 gange om ugen. Grøntsagerne er varieret i farver og træningen er 2 helkrops programmer, hvor man gradvis øger vægten i øvelserne. Simple løsninger, men alligevel svære at opnå hver uge… i resten af ens liv. Det er få ting at gøre, men går man dem godt, vil man garanteret se resultater.
Vi ser samtidig, at motivation kommer efter handling. Det betyder, at starter vi ud med at lave den ovenstående livsstilsændring og mærker en forskel er man mere motiveret for den næste ændring. Det kunne være at spise en mere varieret kost eller træne en dag mere om ugen. Dette kaldes for “sneboldeffekten”. Det sværeste er at komme i gang, men når man først er i gang får man momentum på.
Hav en god minimumsstandard
Jeg kalder det ovenstående at have en god minimumsstandard. Nogle fundamentale løsninger, som er opnåelige selv når livet rammer. Det kan virke fjollet, ja nærmest useriøst i starten, men det gør den store forskel. Det måske relevant for dig, som har haft et vægttab som ikke fungerede, et trænings medlemskab som ikke blev benyttet eller en kostplan som aldrig rigtig blev fyldt.
Jeg opfordrer derfor dig, læser, til at vurdere din egen minimumsstandard. Vælg nu 3 ting, som du altid vil kunne opnå. 3 ting som du vil kunne gøre konsekvent hver dag. Har du dem? Vælg nu 3 nye ting, som er sat lavere end dem du satte først. Det er din “gode minimumsstandard”.
Og hvad gør du hvis minimumsstandarden ikke opnås? Der lærer vi en helt masse om os selv, processen og de nye mulige løsninger. At kunne arbejde og håndtere med den situation er essentiel i sin livsstilsændring… og det er helt naturligt at fejle på vejen.