Der er 2 problemer med denne sætning: Ordene “bare” og “nok viljestyrke”. Vi er nødt til at bryde det op, for at give dig en forståelse for, hvorfor den sætning og den selvfortælling den bringer med, ikke holder stik.
Hvad er problemet med “bare”?
En af de store udfordringer, når man siger “bare” er, at man nedtoner/negligerer omfanget af problemet. “Jeg skal bare tage mig sammen, til at komme i gang med at træne eller spise flere grøntsager”. Det er nemlig langt nemmere at sige, end faktisk at skulle forholde sig til, hvad ens reelle udfordring er, når man ikke har succes med de mål man sætter for sig selv.
Vi oplever, at ordet “bare” benyttes i et forsøg på at skabe afstand til følelsen af nederlag, som opleves når man ikke lykkes med at ændre en bestemt, adfærd eller når man ikke opnår ens mål. Det er svært at bryde gamle mønstre og ordet “bare” kan hurtigt blive det man bruger, til at holde den svære opgave på afstand.
Når du siger, at noget er “bare” eller “bare” skal gøres, så skaber du en fortælling om, at den opgave du skal i gang med at udføre, burde være let at overholde eller få sat i værk. Men hvis det var så ligetil, så ville du nok for 3, 5 eller 10 gang stå og sige, at det “bare handler om at komme i gang”.
Sidder du og tænker: “Jeg føler bestemt ikke jeg sætter en “bare-fortælling” op, fordi jeg ønsker at holde følelsen af fiasko fra døren”. Så har du muligvis ret i det.
Det kan også handle om, at du ikke forstår, hvorfor du har en barriere overfor at slå igennem med de ændringer du gerne vil lave. Og når man har en adfærd, som man ikke kan finde mening i, så er det altid lettere at blive rationel og svare det, som man VED.
Du VED godt at du skal spise mere grønt. Du VED også godt, at det er vigtigt at dyrke mere motion.
Så når der sker noget inde i os, som ikke giver mening for os, så er det langt lettere at tilgå det med et rationelt mindset frem for et undrende.
Og her bliver “jeg skal jo bare…” skabt.
Sætningen: “Jeg skal bare tage mig sammen og …” er nok en af de mest almindelige. Det er en sætning, som negligerer udfordringens størrelse, holder den sande udfordring på en armslængde afstand, og er et rationelt svar på et irrationelt problem. Men der er også en anden udfordring.
Den lægger nemlig også op til, at det bare handler om at man skal have mere viljestyrke og rygrad.
Bedraget om viljestyrke
Viljestyrke er en fantastisk ting. Vi som mennesker kan udrette rigtig mange ting med det. På kort sigt! Det er nemlig vigtigt at forstå, at viljestyrke er en begrænset (mental) ressource, som vi kun har en mindre portion tilgængeligt af. Viljestyrke kan sammenlignes med dine ben og lungers evne til at sprinte. Det kan kun gøres i en kort periode (for nogle kortere perioder end andre), før det slipper op.
Vi ser desværre, at folk bruger denne begrænset ressource alt for uhensigtsmæssig. Viljestyrke egner sig fantastisk til at gå forbi fryseboksen i Superbrugsen med tilbud på is, men ikke hvis du i flere uger skal være på en fanatisk og restriktiv kur fra et dameblad.
Vi har mange klienter, som sammenligner det med at agere udelukkende på viljestyrke, som at holde vejret. Det har også sine naturlige begrænsninger. Og jo længere tid du holder vejret, jo større indånding har du brug for bagefter. En stor indånding efter en restriktiv periode betyder ofte, at det ender med at blive en hel Ben & Jerrys, som ryger ned.
Hele begrebet “det handler om at tage sig sammen” eller “let røven og luk munden” (som vi i øvrigt hader) er baseret på viljestyrke, og at trylle noget mere af det frem.
News flash! Det kan man ikke bare…
Har man et ønske om at snacke mindre, og ender man altid med at løbe tør for viljestyrke, så er en oplagt strategi at mindske tilgængeligheden af snacks i hjemmet, hvis man er meget styret af fristelser (eller øge tilgængeligheden af det man hellere vil spise).
Her sker det dog, at vi møder klienter som siger: “Jeg ønsker at være en af dem, som sagtens kan have snacks derhjemme uden at spise dem, så denne strategi vil jeg ikke gøre brug af”.
Skulle det ske, at du er en af dem, som har det på samme måde, så er det helt fair. Der findes heldigvis mange andre måder at komme til at snacke mindre. Det er bare vigtigt for os at fortælle, at hvis du er meget styret af fristelser OG har høj tilgængelighed hjemme, så ender du med at træne i det hårdeste miljø, og det vil netop kræve viljestyrke.
Når det så er sagt, så betyder det ikke at det er umuligt at “blive en af dem, som sagtens kan have det liggende”. Vi synes bare ikke der er nogen grund til at starte med at træne i det miljø.
Opvej, hvad du vil bruge dine mentale ressourcer på
Insisterer du på at bruge viljestyrken, trods den er en begrænset ressource, så vil der være mindre mentalt overskud til andre vigtige ting i dit liv. Det kan være overskud til dine børn eller bedre halvdel, eller sågar til dig selv! Vi oplever desværre klienter, hvor det ret sent i deres liv går op for dem, at de har brugt store dele af deres liv på at være optaget af restriktioner, slankekure eller andet, som har krævet en masse af deres mentale kapacitet og viljestyrke – og det er jo virkelig ærgerligt!
Har du oplevet lidt for mange gange, at du ikke lykkes med at skabe de ændringer du vil, så synes vi, at du bør overveje, om du lidt for længe har siddet fast i “bare”-fælden eller har forsøgt at leve på viljestyrke.
En sidste ting!
Hvis man ikke skal kunne klare sig på ren viljestyrke, hvad skal der så til?
Når vi vælger noget til og fra med viljestyrke, så er det et aktivt valg. Dem tager vi mange af i løbet af dagen.Men vi tager endnu flere automatiserede valg – også kaldet vaner.
For at skabe nogle ændringer, som ikke kræver “at vi skal holde vejret” hele tiden, så har vi brug for at omprogrammere vanerne.
Vaner er tillærte sekvenser af handlinger, der gennem tiden er blevet forstærket gennem belønning, og som udløses af det fysiske, sociale eller psykiske miljø, til at producere adfærd – stort set uden for folks adfærd1
Og hvordan vi ændre disse må blive et blogindlæg for sig!
