Ønsker du at sikre, at du holder den gode rutine?
Hvis du er én af følgende tre personer, kan vi løse dit problem:
- Du er færdig med et træningsforløb, men vil stadig sikre, at du fortsætter din udvikling.
- Du føler dig endnu ikke helt klar til at stå på egne ben, men har heller ikke behov for hyppige møder (du har stadig brug for accountability).
- Du har masser af erfaring og viden, men ønsker vores hjælp til at blive endnu bedre og undgå selv at skulle ”regne den ud.”
Efter længere tids efterspørgsel på kontinuerlig sparring – i en mindre intensiv form og til en mere favorabel pris – har vi nu udviklet et fleksibelt forløb med løbende programmer, sparring og mulighed for at tilkøbe fysiske træningssessioner.
Det hele er samlet i vores egen app.

Vælg en af vores pakker
Grundpakke
Programmering
- Løbende kommunikation med din faste træner
- Løbende opdatering af træningsprogrammer
- App, hvor din træning trackes, progressionen monitoreres, og on-demand træningsvejledning
- Mulighed for tilkøb af fysiske sessioner (+550 kr.)
Premium pakke
All-in programmering
- Alt, hvad grundpakken indeholder
- 1 fast månedlig fysisk personlig træningssession
- Mulighed for InBody-kropsanalyse
- Mulighed for tilkøb af fysiske sessioner (+550 kr.)
Hvad siger andre?
APP anmeldelse
🙌🏼 Hands down, den bedste trænings-app jeg har brugt 🙌🏼
Mine træninger er blevet klart mere strukturerede og jeg møder op i fitnesscenteret med et klart formål for dagens træningsprogram 😎
Jeg kan lynhurtigt se kort video af øvelsen, og læse mig frem til hvad den træner og hvordan jeg udfører øvelsen bedst muligt, og samtidig gemmer app’en mine tidligere træningspas – så ikke noget med at gætte mig frem til vægt eller gentagelser 😍
Normalt er fitnesscentrene et rent kaos at være i til tider, fordi man skal stå i kø og vente på maskinerne (nobody got time for that) 🙄 Men med et enkelt tryk, kan app’en foreslå mig en anden øvelse, som træner samme muskelgruppe – og den foreslår ikke kun 1 øvelse – GENISTREG! 🙏🏼
Jeg manglende viiiiiiiiirkelig en app som denne, da jeg startede med at træne, men kan i den grad heller ikke undvære den nu, selv med mange år i fitnesscenteret på bagen 🤩
Brugervenlig, giver overblik, skaber struktur, et lærerigt og forpligtende træningsværktøj – JA TAK! 🫶🏼
Programmerings anmeldelse
Jeg startede for 5 år siden med at give mig selv den gave, at træne et 20 ugers forløb med Thomas, hvor vi mødtes 1 gang om ugen og jeg selv trænede to gange ekstra om ugen efter det planlagte program. Efter de 20 uger var jeg klar på at fortsætte træningen, men indså hurtigt, at det var svært at holde motivationen, når jeg ikke havde et fast program at gå frem efter og kun skulle stå til regnskab over for mig selv.
Jeg har derfor siden kørt med konceptet, at jeg ca. en gang om måneden mødes til en træning med Thomas, hvor jeg får gennemgået øvelserne i de programmer, som han har planlagt, og som jeg skal træne efter indtil vores næste møde.
Denne løsning fungerer perfekt, da jeg derved dels har et program at træne efter, dels er sikker på, at øvelserne bliver udført korrekt, da jeg prøver dem, når jeg får programmerne. For mig er det så yderligere en stor motivationsfaktor, i forhold til at passe træningen, at jeg ved, at jeg har min faste træning med vejledning ved programskift. Programmerne er professionelt sat sammen samt varierede og gode, og før hvert programskift skriver vi sammen om, hvorvidt der er ting, som der skal tages specielt hensyn til, ligesom det er muligt at skrive og stille spørgsmål undervejs, hvis der mellem to programskift opstår tvivl om noget.
Kort sagt: Det er skønt at gå ind ad døren i fitnesscenteret med et fast program for, hvad og hvordan man skal træne, og super motiverende at vide, at programmerne er tilrettelagt efter mit eget ønske om antallet af træninger om ugen og træningsfokus.
/ Ulla Schiellerup
Programmerings anmeldelse
Jeg startede hos Performance Gym for over 3 år siden og det har hands down været det bedste jeg har gjort for mig selv.
Målet var at få et træningsprogram der var mindre tilfældigt end mit eget og som kunne give nogle mindre tilfældige resultater end hvad min egen træning gav mig.
Vi kom frem til at det bedste ville være at jeg trænede med min træner en gang om måneden og så sendte han mig hjem med nye programmer til resten af måneden. Dem kunne jeg så selv kunne gå i krig med og det har været fungeret strålende.
Det pustede helt klart nyt liv i min træning, at jeg ikke selv skulle skyde fra hoften hver gang jeg stod i træningscenteret og så alligevel ende med de samme 3-4 øvelser til hver muskelgruppe. Nu laver jeg øvelser jeg aldrig selv ville sætte på programmet (ja jeg taler om split squats), der er systematik i programmet som er målrettet mine mål og det hele bliver gjort overskueligt i deres smarte app som holder styr på det hele for mig.
Den månedlige træning med min træner, er noget jeg ser frem til hver gang trods at jeg har lidt lang rejsetid. Udover at vi bliver ajour med, hvordan det er gået siden sidst, så bliver der finjusteret form, snakket målsætning, vendt og fulgt op på eventuelle skavanker eller udfordringer, hyggesnakket for alle pengene, så bliver der trænet benhårdt.
Den månedlige session og den løbende kontakt med min træner fungerer også for mig som en træningsmakker man har et ansvar over for. En makker som motiverer når energien og overskuddet . Jeg har helt klart tænkt mig at forsætte det gode samarbejde med min træner, Thomas og ellers varmt anbefale ham og hans hold til alle der vil lytte på det.
Alt om vores Grundpakke
Vores grundpakke i vores programmerings forløb indeholder:
- Løbende nye træningsprogrammer, tilpasset dit aktuelle niveau og din udvikling. Programmerne udarbejdes af den samme træner, du er tilknyttet – ofte den træner, du allerede har haft et forløb hos.
- Adgang til vores egen app, hvor du kan se dit program, instruktioner i tekst og video, logføre din træning, skrive med os og meget mere.
- Løbende kommunikation med din træner. Vi kan følge med i, hvor meget du træner, og hvordan din progression forløber. Undervejs i dit forløb tjekker vi ind og holder øje med din indsats.
- Mulighed for at tilkøbe personlige træningstimer til DKK 550 pr. session (normalpris 750 kr).


Alt om vores Premium-pakke
Mange vil stadig have brug for at komme forbi vores center til en fast månedlig aftale. Derfor har vi lavet en premium-pakke, som indeholder 1 månedlig personlig træningstime og den passer til dig, hvis du fx ønsker:
- En gennemgang af dit/dine nye program(mer).
- En hård træningssession, hvor der er fokus på at komme helt i bund med øvelserne (fordi du allerede har styr på teknikken).
- En fast månedlig session, hvor du står til ansvar – og derfor holder dig din træning ved lige i mellemtiden.
Premium-pakken indeholder selvfølgelig alt det, som der er i grundpakken også samt du har mulighed for at få en Inbody-analyse + gennemgang.
Vælg den pakke, der giver bedst mening for dig!
Ofte stillede spørgsmål og svar
Hvor ofte får man nyt program?
I gennemsnit udskiftes programmet, når du har gennemført det 4-8 gange. Det afhænger dog meget af dit niveau og dine fremskridt. Vi skifter ikke bare program for at skifte, og du vil altid modtage en begrundelse for, hvorfor det giver mening at fastholde et program i længere eller kortere tid.
Hvad sker der, hvis man ikke får brugt sin månedlige træning i sit “All-in”-forløb?
Den ubrugte session bliver gemt, så du i den følgende måned kan bruge to timer. Du opsparer altså én session hver måned, men disse kan ikke krediteres eller udbetales, hvis de ikke bliver brugt.
Kan man sætte forløbet i bero, hvis man fx skal på ferie?
Ja, det kan man sagtens. Forløbet kan sættes i bero i op til 4 uger. Har du behov for længere pause, så afsluttes forløbet blot, og vi ser på, om der er plads igen, når du er klar.
Hvad er opsigelses- / bindingsperioden?
Vi arbejder ikke med bindingsperiode. Du skal blot sørge for at opsige dit abonnement inden næste opkrævning. Hvis du ønsker at opsige det, bedes du sende en e-mail til: kontakt@pgns.dk
Er mine programmer autogenererede eller masseproducerede?
Bestemt ikke! Du har din egen træner tilknyttet, som hver måned bruger tid på at udarbejde dine programmer ud fra dine forudsætninger og justerer dem løbende alt efter, hvordan det går. Det er den samme træner, du har mulighed for at skrive til undervejs i dit forløb.
Hvordan booker jeg tider, hvis jeg ønsker en fysisk personlig træningssession?
Du tager kontakt til din træner via chatsystemet, og så finder I en tid i fællesskab. Hvis din træner ikke har nogen ledige tider, der passer ind i din kalender, kan du fortælle, hvornår det passer dig. Din træner vil derefter høre de andre trænere, om nogen af os har en ledig tid.
Hvor hurtigt kan man forvente at I svarer i chatten?
Selvom vi lever og ånder for personlig træning, så må vi også holde fri engang imellem. Vi svarer altid inden for 24 timer på arbejdsdage, og vi sigter generelt efter at kunne svare jer så hurtigt som muligt.